Seminar: Stadig få pladser tilbage til dig, der vil høre mere om internationale studerendes vej ud på arbejdsmarkedet
Nyhed fra styrelsen for Universiteter og Internationalisering.
Hvad byder seminaret på?
På seminaret vil deltagerne få gennemgået de love og regler som regulerer nordiske, EU/EØS- og tredjelandestuderendes muligheder for at blive og finde arbejde i Danmark efter afsluttet uddannelse. Særligt vil der blive sat fokus på udlændingeloven, integrationsloven og lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og gråzonerne herimellem.
Deltagerne præsenteres også for den nyeste (inter)nationale viden om fastholdelse af internationale studerende, og få inspiration til at gå nye veje i matchingen af internationale studerende med danske virksomheder - særligt af den små og mellemstore slags.
Skynd dig hvis du vil have plads
Ønsker du at blive skarpere på internationale studerendes overgang til det danske arbejdsmarked, kan du fortsat nå at tilmelde dig seminaret den 24. november 2011 i Aalborg. Der er få ledige pladser tilbage, og én af pladserne kan blive din, hvis du er hurtig.
Tilmeldingsfristen er den 10. november 2011 og sker efter først-til-mølle princippet. Efter denne dato er tilmeldingen bindende.
Læs mere om programmet og tilmelding her på fivu.dk.
Handlinger tilknyttet webside