18 europæiske IKT-projekter søger danske partnere til IKT-programmet - EU’s 7. Rammeprogram (FP7)
Nyhed fra Styrelsen for Forskning og Innovation
Lige nu søger 18 åbne projekter partnere til ansøgninger, fortrinsvis til IKT-programmets niende indkaldelse. Den endelige ansøgningsfrist til Europa-Kommissionen for de fleste af de 18 projekter, er derfor allerede den 17. april 2012, hvor konsortierne skal være endeligt beskrevne og på plads i ansøgningen.
Så det er netop nu, du skal gribe chancen, hvis du har kompetencerne til at indgå som partner i et af de europæiske projekter om forskning og udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi.
Alle partnersøgninger i Ideal-ist gennemgår kvalitetssikring, før de publiceres. Og hvis du selv har idéer til et IKT-projekt, men mangler de rette partnere, giver Ideal-ist dig mulighed for at oprette en projektprofil, så partnerne kommer til dig.
- Kontakt: Fuldmægtig Christian Holstein, cho@fi.dk
Handlinger tilknyttet webside