21 europæiske IKT-projekter søger danske partnere
Partnersøgningerne retter sig fortrinsvis mod at danne konsortier til IKT-programmets Call 10, der har ansøgningsfrist den 15. januar 2013. Så det er netop nu, og så tidligt som muligt, at du skal gribe chancen.
Har du kompetencerne til at indgå som partner i et europæisk projekt om forskning og udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi, så kontakt enten EuroCenter eller klik ind på:
Få en liste med projektoplysninger
Hvis din virksomhed eller institution vil undersøge mulighederne for at blive partner i et af EU-projekterne, kan du maile til fuldmægtig Christian Holstein, cho@fi.dk, og få en liste tilsendt med de relevante oplysninger om projekterne.
Kvalitetscheck
Alle partnersøgninger i Ideal-ist gennemgår kvalitetssikring, før de publiceres. Hvis du selv har idéer til et IKT-projekt, men mangler de rette partnere, giver Ideal-ist dig også mulighed for at oprette en projektprofil, så partnerne kan komme til dig.
Handlinger tilknyttet webside