Gå til indhold

Danmark er nu med på EQF-portalen

27. januar 2012
Danske kvalifikationsniveauer er nu beskrevet på portalen for den europæiske kvalifikationsramme (EQF). Her kan de sammenlignes med andre landes niveauer.

Sidste år blev den Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring koblet på den Europæiske Kvalifikationsramme, EQF. EQF er en fælles europæisk referenceramme, som skal gøre det lettere at forstå, sammenligne og anerkende kvalifikationer på tværs af forskellige lande og systemer i Europa.

Nu er Danmark også kommet med på EQF-portalen. Det er en hjemmeside, hvor man kan finde beskrivelser og eksempler fra de nationale kvalifikationsrammer og sammenligne kvalifikationsniveauer mellem de lande, som har refereret deres nationale niveauer til EQF.

 

27.01.2012 Danmark på EQF-portalen

Ud over Danmark kan man endnu kun vælge Storbritannien (England og Nordirland, Skotland samt Wales), Irland, Malta og Frankrig. Men i løbet af 2012 forventes det, at næsten alle EU-landene har afsluttet referenceprocessen, så de er klar til at blive sammenlignet ved hjælp af EQF-portalen.


Handlinger tilknyttet webside