Gå til indhold

Danmark i top 4 i ERC

05. oktober 2012
I seneste ansøgningsrunde har Det Europæiske Forskningsråd (ERC) uddelt bevillinger til 13 topforskere i Danmark. Det placerer Danmark på en fornem fjerdeplads i Europa, hvis man måler antal tilskudsmodtagere i forhold til landets indbyggertal.

Nyhed fra Styrelsen for Forskning og Innovation

De 13 bevillinger til Danmark er det største antal hidtil, og placerer Danmark på en 11. plads blandt alle deltagende lande.

Korrigeret for antal indbyggere i det enkelte land kommer Danmark op på en flot fjerdeplads – foran Sverige, Norge og Finland.

Bedst per capita er: Schweiz, Holland og Israel.

Top 10 over lande i ERC

(Grøn boks mangler)

Dansk fremgang i ERC

Danmarks deltagelse i Starting Grant er stigende. I første ansøgningsrunde i 2008 fik 4 tilkæmpet sig et Starting Grant, selvom 172 søgte. I 2009 og 2010 modtog henholdsvis 7 og 6 tilskud, mens 10 ud af 89 ansøgere modtog en bevilling i 2011.

I den seneste ansøgningsrunde på 5,6 mia. kroner modtog knap 14 % (13 ud af 93) tilskud, og dermed har ansøgere fra Danmark en markant højere succesrate end EU-gennemsnittet på 11,3 %.

Det lover godt for nærværende ansøgningsrunde på ca. 6,9 mia. kroner, hvor Starting Grants som noget nyt er opdelt i to:  

"Starters" for ansøgere med mellem 2-7 års erfaring efter opnåelse af PhD-graden. Ansøgningsfrist: den 17. oktober 2012. (Internt link mangler)


"Consolidators" for dem med 7-12 års erfaring. Åbner start november 2012 og har forventet ansøgningsfrist 21. februar 2013.

Oversigt: De har fået ERC-tilskud fra Danmark
På Styrelsens hjemmeside kan du se, hvem der har modtaget et Starting Grant til et projekt i Danmark siden ERC's start i 2007.

Oversigt over bevillingsmodtagere (Internt link)

Handlinger tilknyttet webside