Danske universiteter og virksomheder vil tiltrække kinesisk talent
Flere højtuddannede kinesere skal se muligheder i Danmark.
Derfor markedsfører syv danske universiteter og 12 af Danmarks største virksomheder i Kina nu dansk uddannelse og karrieremuligheder i danske virksomheder under to såkaldte Denmark Days i Kina. Formålet er at tiltrække kinesisk talent og viden samt sikre dansk vækst og kinesiske investeringer i Danmark.
Denmark Days i Kina
Denmark Days afholdes den 18. oktober og den 23. oktober på henholdsvis Fudan University i Shanghai og Peking University i Beijing. Karriere- og uddannelsesmesserne er arrangeret af Innovation Centre Denmark, Shanghai som en del af Sino-Danish Network.
Over 2.000 kinesiske studerende ventes at deltage for at høre om danske uddannelses- og karrieremuligheder.
Store arrangementer
Karrieredagene bliver de største, Danmark nogensinde har afholdt i Kina. De indgår som en del af Sino-Danish Networks markedsføring af danske uddannelser og karrieremuligheder i danske virksomheder i Kina over for kinesiske studerende og højtuddannede. Markedsføringen har siden oktober 2011 bestået af en række events på kinesiske universiteter og etablering af et alumnenetværk for kinesere, som har studeret i Danmark.
I forbindelse med kampagnen har Sino-Danish Network oprettet hjemmesiden sinodanishnetwork.com, som er målrettet kinesiske studerende og andre, der ønsker at vide mere om danske uddannelses- og karrieremuligheder, ligesom netværket har været meget aktivt på kinesiske sociale medier.
Partnere i netværket er alle de danske universiteter og foreløbigt 15 af de store, danske, videntunge virksomheder i Kina.
Deltagende universiteter og virksomheder
- Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Copenhagen Business School, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
- AP Møller Mærsk, Carlsberg, Chr. Hansen, Coloplast, DESMI, Grundfos, Haldor Topsøe, LEGO Group, Lundbeck, NNE Pharmaplan, Novo Nordisk og Novozymes.
Læs mere:
For yderligere oplysninger, kontakt:
Teknologi- og forskningsattaché, Lars Christensen Innovation Centre Denmark, Shanghai
E-mail: larsch@um.dk, mobil: (0086) 139-1698-8621
Daglig Leder af Sino-Danish Network, Signe Skov Andersen Innovation Centre Denmark, Shanghai
E-mail: signan@um.dk, mobil: (0086) 138-1803-6985
Uddannelsesministeriet: Pressesekretær Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200
Handlinger tilknyttet webside