Det danske vejledningssystem – en beskrivelse på engelsk
18. april 2012
Styrelsen har udgivet en pjece på engelsk om det danske vejledningssystem, som kan bruges af alle vejledere og ledere, der er involveret i internationale aktiviteter og samarbejder med udenlandske kolleger. Nyhed for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.
Pjecen er skrevet i et samarbejde mellem Ministeriet for Børn og Undervisning og Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. UU Sjælland Syd, Studievalg København og eVejledning har bidraget med cases. Pjecen giver en kort beskrivelse af det danske vejledningssystem og den seneste udvikling på området. Den kan bruges som en introduktion til det danske vejledningssystem, når man modtager gæster fra udlandet, eller bringes med på studieophold eller til oplæg i udlandet, hvor det danske system skal præsenteres.
Pjecen er gratis og flere eksemplarer kan bestilles hos Rosendahl Schultz Grafisk A/S her mod betaling af porto og ekspeditionsgebyr. Den kan også hentes som pdf her: Guidance in Education (PDF).
Handlinger tilknyttet webside