Ekstra midler til læse- og skriveundervisning for voksne
Nyhed fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.
Formålet med Grundtvig Workshops 2013/14 er at bringe fagfolk der arbejder med undervisning af voksne med læse- og skrivebesvær sammen på tværs af Europa, over hele Europa og på den måde give sektoren et samlet løft på europæisk plan.
Styrkede kompetencer og mere Europa
En Grundtvig Workshop skal først og fremmest styrke deltagernes faglige kompetencer ift. arbejdet med læse- og skriveundervisning. Det er dog også meget vigtigt, at workshoppen bringer en europæiske dimension ind i deltagernes arbejde og styrker deres viden om hvordan andre europæiske lande arbejder med emnet. Det er bl.a. derfor vigtigt, at deltagerne kommer fra så mange forskellige europæiske lande som muligt og at de har mulighed for at byde ind med deres erfaringer og viden i løbet af workshoppen.
Mindre administration
En Workshop skal vare 5 – 10 dage. Der skal være 10 – 20 deltagere fra minimum 3 forskellige europæiske lande. Det skal være gratis for de europæiske deltagerne at deltage i workshoppen, til gengæld ydes der et tilskud til arrangøren på mellem 17.000 € – 44.000 € fra EU og vi kan næsten garantere at kravene til afrapportering og regnskab er lettere end du tror.
Ansøgningsfrist og ansøgningsskema
Der er ansøgningsfrist allerede den 21. februar 2013.
Lyder det som noget for dig og din organisation, så kan du læse meget mere om ordningen og finde ansøgningsskema m.m på vores hjemmeside:
Handlinger tilknyttet webside