En ny teknisk løsning for den bibliometriske forskningsindikator
Nyhed fra Styrelsen for Forskning og Innovation
I efteråret 2011 gennemførte ministeriet en evaluering af den tekniske løsning, som understøtter den bibliometriske forskningsindikator i dag. Evalueringen mundede ud i en teknisk rapport udarbejdet af det tekniske og faglige udvalg for den bibliometriske forskningsindikator, som lå klar i foråret 2012. Rapporten fokuserer på datakvalitet, det tekniske system, udstilling af data og gennemsigtighed og åbenhed omkring data. I rapporten identificeres en række udfordringer ved den nuværende tekniske løsning, og der opstilles en række anbefalinger til en ny teknisk løsning for indikatoren.
Rapporten sendes nu i høring til universiteter, faggrupper og andre interessenter med henblik på at indhente kommentarer og bemærkninger til rapportens anbefalinger om en ny teknisk løsning.
Rapporten og kommissoriet kan findes her:
- Evaluering af den tekniske løsning for den bibliometriske forskningsindikator (PDF)
Kommissoriet (PDF)
Hvis du har kommentarer eller bemærkninger til rapporten kan de sendes til:
Fuldmægtig Lotte Faurbæk – e-mail: lof@vus.dk. Deadline er den 7. december 2012.
For øvrig information om den bibliometriske forskningsindikator:
Handlinger tilknyttet webside