Gå til indhold

Erhvervsskole vinder Internationaliseringspris

23. maj 2012
Tradium i Randers har vundet FUHUs Internationaliseringspris på 100.000 kr. Den jyske erhvervsskole får prisen for sin indsats for at ruste sine elever, lærere og institutionen selv til fremtiden i en globaliseret verden. Nyhed fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse har ved sit årsmøde uddelt Internationaliseringsprisen til erhvervsskolen Tradium. Begrundelsen er, at Tradium aktivt arbejder for at motivere samtlige elever til at tage på uddannelses- og praktikophold i udlandet, og det ruster dem til det globaliserede arbejdsmarked.

Prisen blev modtaget af Tradiums administrerende Direktør, Tage Andersen, der i tillæg til prisen fik ros for, at Tradium fokusere ligeligt på handelsskoleelever og tømrerelever og derved giver institutionen et gennemgående internationalt præg.


Læs mere

Tradium har fået tilskud til at sende elever på praktik- og uddannelsesophold fra Leonardo da Vinci programmet, der administreres af Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Handlinger tilknyttet webside