Erhvervsuddannelser kan ansøge om tilskud fra nyt program
14. maj 2012
EU-Kommissionen stiller nu 15 millioner kroner til rådighed for en ny type europæiske projekter, som er rettet mod erhvervsuddannelserne. Ansøgningsfristen er 16. august. Nyhed fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.
SECTOR SKILLS ALLIANCES hedder en ny type EU-projekter, der skal skabe et bedre match mellem erhvervslivets behov for kompetencer, og det, som studerende og lærlinge bliver uddannet i.
Der er ansøgningsfrist til den nye ordning den 16. august, og for at komme i betragtning skal partnerne være erhvervsuddannelser, arbejdsmarkedets parter og andre aktører, som er involveret i erhvervsrettet uddannelsespolitik.
Endvidere er det ved den første ansøgningsfrist et krav, at projekterne enten fokuserer på bilindustri, sundhed og socialt arbejde, turisme og restauration, energibesparende teknologier eller luftfart.
Handlinger tilknyttet webside