Flyt din lærer - konference om underviseres kompetencer
10. oktober 2012
Hvorfor bør undervisere tage til udlandet, hvilke kompetencer får de af at samarbejde internationalt, og hvem forhindrer dem i at gøre det? Tilmeld dig vores konference for skoleledere, rektorer og andre med indflydelse på underviseres efteruddannelse.
Nyhed fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.
Den 6. december 2012 slår Styrelsen for Universiteter og Internationalisering dørene op for en konference med fokus på uddannelse af undervisere, og hvad international mobilitet og projekter kan bidrage med.
Konferencen åbnes af uddannelsesminister Morten Østergaard og journalist Dorte Krogsgaard trækker fronterne op mellem eksperternes viden, praktikernes erfaringer og beslutningstagernes holdninger til, om undervisere på landets uddannelser skal afsted eller ej.
Der er 160 pladser på konferencen, og det koster 800 kroner at deltage.
Handlinger tilknyttet webside