Forenklinger i 'Vilkår for bevillinger'. Ny udgave gælder fra 1. januar 2012
Nyhed fra Styrelsen for Forskning og Innovation
Som et led i Styrelsen for Forskning og Innovations løbende arbejde med at lette administrationen af bevillinger indeholder den nye udgave en række administrative forenklinger. Samtidig er flere regler blevet gjort mere præcise.
Vilkårene gælder for bevillinger givet af Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og andre bevillinger fra Uddannelsesministeriet/ Styrelsen for Forskning og Innovation, hvor der i bevillingsbrevet er henvist til vilkårene.
Vilkår for bevillinger udgives kun på nettet.
Bemærk, at nummereringen af afsnit er ændret for at gøre teksten mere forståelig. Men rækkefølgen af afsnittene er i øvrigt stort set uændret i forhold til den gamle udgave.
Væsentligste ændringer
- Bevillinger under 3 mio. og som administreres af offentlige institutioner udbetales på én gang: afsnit 6.2
- Der kræves ikke indsendelse af årsregnskab for bevillinger udbetalt på én gang: afsnit 9.2
- Enklere regler for den årlige økonomiske rapportering for statsinstitutioner, herunder universiteter: Årsregnskaber skal fremadrettet ikke udspecificeres på budgetposter: afsnit 9.4
- Højere loft over, hvor mange uforbrugte midler offentlige institutioner må have stående ved årsskifte og dermed enklere krav om ændring af udbetalingsprofiler: afsnit 12.1
- Bundgrænsen for krav om revision af slutregnskaber er hævet til 250.000 kr.: afsnit 10.2
Præciseringer
En skriftlig anmodning om forlængelse af bevillingsperiode skal være indsendt senest en måned inden slutdatoen: afsnit 4
Tidspunkt for anmodning om ændring af starttidspunkt: afsnit 4
Reglerne om sygdom og barsel er præciseret - der gives ikke tillægsbevillinger: se afsnit 16
En bevilling kan erklæres misligholdt, hvis forløbet er utilfredsstillende set i forhold til de i bevillingsgrundlaget opstillede faglige mål, planer og budgetter: afsnit 14
Der kan i bevillingsgrundlaget stilles krav om supplerende oversigter over bevillingens forbrug (udover den årlige økonomiske rapportering), f.eks. fordelt på deltagende institutioner og virksomheder: afsnit 9.1
På hjemmesiden under overskriften ”Når du har fået støtte” vil der snarest muligt efter 1. februar 2012 være nye regnskabsskemaer, ligesom vores Spørgsmål og Svar-side vil være revideret.
- Når du har fået støtte
Handlinger tilknyttet webside