Gå til indhold

Gode forskere skal sikre bedre undervisning

29. oktober 2012
Der er brug for mere anerkendelse af forskernes undervisning - og universitetsledelser, der taler om uddannelse på lige fod med forskning. Det var blandt budskaberne, da Danmarks Forskningspolitiske Råd den 11. oktober havde inviteret til konference om forskningsbaseret uddannelse.

Nyhed fra Styrelsen for Forskning og Innovation

”Bare fordi der er en professor i rummet, så siver hans viden og erfaring ikke automatisk ud til de studerende. Jeg mener, at universiteter bør forpligte sig på at gøre de gode forskere til gode undervisere.” Sådan lyder opsangen fra Emilie Nayberg, der er næstformand og uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd. Hun sidder på konferencen i debatpanel sammen med forskningspolitisk chef i Dansk Industri, Charlotte Rønnow, professor Carl Bache fra Syddansk Universitet og Jens Oddershede, der er rektor på Syddansk Universitet. Fra ham lyder budskabet: ”Det skal være legitimt at sige, at universiteter laver uddannelsesbaseret forskning, og at et universitet primært satser på at være attraktivt for de studerende.”

Inden da byder Claus Hviid Christensen, formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, velkommen, ”Vi fokuserer i år på forskningsbaseret uddannelse, fordi vi gerne vil sætte fokus på, hvordan vi udvikler koblingen mellem forskning og uddannelse til nytte for forskere, studerende og samfund,” siger han.

I salen sidder 140 repræsentanter for danske universiteter, professionshøjskoler, fagforeninger og interesseorganisationer. På talerstolen står blandt andet også Philippa Levy, der er professor og vicedirektør i det engelske The Higher Education Academy, og Steen Riisgaard, administrerende direktør i Novozymes.

To sider af samme sag

Da Steen Riisgaard går på scenen, siger han, at der er for mange universiteter i Danmark. De konkurrerer for meget og vil det samme, og det går ud over forskningsresultaterne. Og det udsagn er et godt eksempel på stemningen under debatten. Der er højt til loftet og klare, markante holdninger kommer frem. Efter sit indlæg på scenen uddyber Steen Riisgaard sådan her: ”Vi er for eksempel meget interesserede i 2. generations bioethanol. Her laver Københavns Universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet stort set de samme ting. Men de er hver især gode til noget, og vi synes, det ville være bedre, hvis de slog pjalterne sammen og lavede noget, der er rigtig godt. Det ville også give bedre kandidater, for vi har den holdning, at jo højere kvalitet, forskningen har, jo bedre bliver kandidaterne.”

I det hele taget er der bred enighed om, at forskning og uddannelse bør ses som to sider af samme sag. For eksempel siger, Kirsten Brosbøl, MF og Socialdemokraternes ordfører for forskning og videregående uddannelse, i et interview på konferencen: ”Vi skal gerne nå derhen, hvor forskning og uddannelse ikke er to adskilte ting. Hvor man ikke tænker ”nu står jeg og underviser” og ”nu forsker jeg”, men hvor der sker en vekselvirkning, så forskerne også kan få noget med fra de studerende.” Jens Henrik Thulesen Dahl, MF og Dansk Folkepartis ordfører for videnskab og forskning, supplerer ”Vi snakker hele tiden forskningsbaseret uddannelse, hvorfor snakker vi ikke om uddannelsesbaseret forskning. Bare ordet kunne måske være med til at vende tankegangen.” Og fra salen kommer Thomas Bjørnholm, der er prorektor på Københavns Universitet, med denne opfordring: ”Skal vi ikke holde op med at tale adskilt om forskning, uddannelse og innovation? Måske er ordet universitet det, der forener de tre ting. Vi skal have et sprog, så vi kan tale om det under et.”

 (Grøn boks mangler)

Tydelig ledelse

I salen lægger ingen skjul på, at forskning som regel bliver prioriteret højere end uddannelse. Konferencens internationale gæst kalder det et særsyn, at diskussionen om forskningsbaseret uddannelse bliver taget med udgangspunkt i forskning. ”For mig er det meget interessant at være her og føre samtalen fra et forskningsperspektiv og ikke et uddannelsesperspektiv. Det er ret usædvanligt. Og det er afgørende at få forskerne med på ideen fra starten, hvis uddannelse skal prioriteres højere,” siger Philippa Levy. Undervisningen er ofte en pligt, forskerne har, og den har langt fra lige så høj status som at pleje sin egen forskning og publicere i anerkendte tidsskrifter. Men budskabet er, at uddannelse og forskning gensidigt beriger hinanden. Jens Oddershede uddyber det sådan her: ”Hvis vi i ledelsen insisterer på vigtigheden af uddannelse, så tror jeg, at vi kan vende stemningen. Det handler om nogle gange at nævne uddannelse før forskning i talen til årsfesten og så videre. Jeg tror også, at de universiteter, der gør det, får en særegen karakter, der adskiller dem fra de andre. På længere sigt kan de måske ligefrem blive de førende universiteter.”

Udover en ledelse, der går forrest, kræver det holdningsændringer hos forskerne og incitamenter til at prioritere uddannelse højere. Niels Lykke Jensen, der er afdelingschef i Akademikernes Centralorganisation understreger, at man ikke kommer uden om økonomiske incitamenter: ”Man er nødt til at sætte sig i en adjunkts, lektors eller professors sted og spørge, hvad det egentlig er for nogle pisk og gulerod, han eller hun er oppe imod.”

Professionshøjskoler og universiteter skal samarbejde

Blandt konferencens deltagere er flere repræsentanter for professionshøjskoler og talen falder flere gange på deres arbejde med forskningsbaseret uddannelse. Ulla Koch, der er rektor på University College Sjælland, fortæller: ”Vi arbejder tæt sammen med universiteterne og udvider vores samarbejder fra dag til dag. Jeg kommer lige fra et møde, hvor jeg har underskrevet en samarbejdsaftale med Aalborg Universitet, og vi har i forvejen en med Syddansk Universitet og en med Roskilde Universitet og en delvis samarbejdsaftale med Københavns Universitet. Som professionshøjskole har vi brug for samarbejde i forhold til at arbejde med forskningsbaserede uddannelser.”

Philippa Levy ser også forskningsbaseringen som noget alle de højere uddannelser på forskellig vis skal nyde godt af. Hun lægger vægt på, at studerende skal inddrages i forskning og forskningslignende aktiviteter lige fra starten af deres uddannelse: ”Det er afgørende at engagere de studerende i banebrydende forskning, men også i forskningens processer og metoder, og det skal ske allerede på bachelorniveau. At lære dem hvordan man forsker inden for netop deres fag er en fantastisk måde at motivere og inspirere dem til at tænke som udøvere af deres fag.”

 

 

Handlinger tilknyttet webside