Indkaldelse af forslag til medlemmer af Det Frie Forskningsråds fem faglige råd og bestyrelse
Nyhed fra Styrelsen for Forskning og Innovation
Styrelsen for Forskning og Innovation indkalder hermed forslag til medlemmer af Det Frie Forskningsråds bestyrelse og fem faglige råd med frist onsdag den 16. maj 2012 kl. 12.00. Baggrunden er, at beskikkelsesperioden for tre af medlemmerne af bestyrelsen samt 38 medlemmer af de fem faglige råd udløber ved udgangen af 2012.
Det Frie Forskningsråd består af en bestyrelse og 5 faglige råd:
- Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation
- Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers
- Det Frie Forskningsråd | Samfund og Erhverv
- Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom
- Det Frie Forskningsråd | Teknologi og Produktion
Det Frie Forskningsråd støtter dansk forskning baseret på forskernes egne initiativer og yder forskningsfaglig rådgivning til regeringen og Folketinget. Samtlige medlemmer af Det Frie Forskningsråd skal være anerkendte forskere.
For at kunne opfylde ligestillingslovens intentioner om ligelig kønsfordeling i råd og nævn anmoder Styrelsen for Forskning og Innovation om, at der foreslås kandidater af begge køn.
Der er flere informationer om indkaldelsen, kontaktoplysninger, lov om forskningsrådgivning mv. og kriterier for sammensætningen af de faglige forskningsråd på:
Forslag skal være Styrelsen for Forskning og Innovation i hænde elektronisk senest onsdag den 16. maj 2012 kl. 12.00.
Yderligere oplysninger
Kontorchef Grete M. Kladakis, Styrelsen for Forskning og Innovation, email gk@fi.dk, tlf. 7231 8300 eller mobil 2518 6628.
Handlinger tilknyttet webside