Gå til indhold

Informationsmøde om Nordplus Voksen og Grundtvig

10. oktober 2012
På informationsmødet får du alt at vide om tilskud til samarbejde med nordiske og europæiske voksenuddannere – så er du klar til de kommende ansøgningsfrister i januar og februar 2013. Nyhed fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Arbejder du med undervisning og læring for voksne og kunne du tænke dig at danne netværk, lave projekter eller udvekslinger med kolleger og organisationer fra andre nordiske og europæiske lande?

Så er det på informationsmødet, du skal starte.

Alle kan få noget med hjem

På mødet vil du blive præsenteret for mulighederne inden for EU's Grundtvig program og Nordisk Ministerråds Nordplus Voksen program.

Du vil få mere at vide om de mange tilskudsmuligheder, om ansøgningsprocedurer, om hvordan du kan få hjælp til at komme godt i gang og få kontakt til udenlandske organisationer og kollegaer.  Der vil desuden være oplæg fra NVL, Netværk for Voksnes Læring, om mulighederne inden for netværket.

Uanset om du går med konkrete ideer eller blot ønsker at blive generelt orienteret om programmerne og tilskudsmulighederne, så er informationsmødet en god start.

Tid og sted

Tid: Torsdag d. 15. november 2012, kl. 9.30 – 15.00, ankomst og kaffe frem til kl. 10, hvor programmet starter.
Sted: Odense Kommunes Uddannelsescenter, Schacksgade 39, 5000 Odense C.

Tilmelding

Til Frederik Carsten Pedersen, UI, på e-mail fiks@ui.dk  senest torsdag d. 8. november 2012 – oplys dit navn, e-mail og den organisation du kommer fra.

Det er gratis at deltage, og der indgår frokost.

Mere om Nordplus Voksen og Grundtvig

Handlinger tilknyttet webside