Gå til indhold

Invitation til Aktive Unges Årsmøde 5. december 2012

14. november 2012
Invitation til Aktive Unges Årsmøde den 5. december 2012. Nyhed fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Aktive Unge Årsmøde 2012

Årsmødet sætter denne gang fokus på internationale udviklingsmuligheder med særligt fokus på Østeuropa og Kaukasus. Aktive Unge programmet fik i 2012 stillet midler til rådighed til udvekslingsprojekter og kapacitetsopbyggende aktiviteter i Østeuropa og Kaukasus. Disse midler, under Eastern Parternership Window, åbner helt nye muligheder for danske organisationer og unge med mod på at gøre en forskel i en spændende del af Europa.

Dagens program

Traditionen tro byder dagen på en række interessante indlæg. Første oplægsholder er ph.d. Søren Kristensen, der har beskæftiget sig med uddannelse, internationalisering og mobilitet i over 20 år, som både projektleder, programadministrator og forsker. Søren vil bl.a. tale om hvilket udbytte organisationer kan opnå gennem internationalt samarbejde, og hvorfor det er værd at udvikle sig igennem internationale aktiviteter. Næste oplægsholder er Andrei Pavlovych fra SALTO Videnscentret Østeuropa Kaukasus. Andrei vil fortælle om, hvordan ungdomsarbejdet udvikler sig i regionen, og hvad det har betydet, at Aktive Unge programmet åbnede op for samarbejdet med landene i regionen for ti år siden.

Konkrete erfaringer

Derefter vil et panel af organisationer, der arbejder i regionen, dele ud af deres erfaringer med deres Aktive Unge aktiviteter og svare på spørgsmål fra salen.

Et kig ind i Fremtiden

Sidst, men ikke mindst, vil vi se nærmere på, hvad det kommende (og sidste) år for Aktive Unge programmet vil byde på, og hvordan arbejdet med det nye program, Erasmus for All, skrider frem.

Årsmødet afholdes d. 5. december 2012 fra 9:30-16 i Bredgade 43, lokale A+B

Tilmelding

Find dagens program her, og tilmeld dig ved at sende en mail med navn, organisation og antal deltagere til:

Astrid Tangaa Van Kooten på: atk@ui.dk

Sidste frist for tilmelding er fredag d. 30.11.2012.

Det er gratis at deltage, og vi har plads til 35 mennesker. Pladserne vil blive fordelt efter ’først til mølle’-princippet.

 

Handlinger tilknyttet webside