Gå til indhold

Leonardo-konference: Culture makes the difference

04. september 2012
GAIA Museum Outsider Art har fået tilskud til projektet "Count Me In - VET for Special Needs Groups through the Arts and Cultural Sector". I den forbindelse afholder de i september en international konference. Nyhed fra Styrelsen for en Universiteter og Internationalisering.

'Kultur gør forskellen'.

Sådan lyder overskriften på en international konference om formidlingsmetoder inden for museer, arkiver og biblioteker, der retter sig specifikt mod erhvervsrettede uddannelser, herunder uddannelsesforløb for udsatte grupper og mennesker med særlige behov.

Konferencen, der finder sted med tilskud fra Leonardo-programmet, finder sted 26- 27. september 2012 og henvender sig til undervisere, formidlere, fagfolk, metodeudviklere mm. inden for kultursektoren, bibliotekssektoren og den erhvervsrettede undervisningssektor i Danmark og i udlandet.

Arrangørerne lover, at deltagerne vil få rig mulighed for at få indsigt i nye formidlings- og undervisningsstrategier, samtidig med at der åbnes op for spændende projektmuligheder på tværs af sektorer og landegrænser.

Konferencen afholdes på GAIA Museum Outsider Art, Lene Bredahls Gade 10, Randers, DK

Handlinger tilknyttet webside