LLP: her er ansøgningsfristerne i 2013
Erasmus-studerende, Comenius-klasser og Leonardo-lærlinge kan så småt begynde at forberede deres afrejse. EU-Kommissionen har nu offentliggjort de kommende ansøgningsfristerne for Programmet for Livslang Læring
Mere end en milliard euro
Kommissionen stiller i denne runde et samlet budget på 1.276 milliarder euro til rådighed, for europæiske uddannelsesinstitutioner, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, der ønsker at deltage i et samarbejde eller uddannelsesophold.
Offentliggørelsen af fristerne er del af en officiel indkaldelse af ansøgninger i de næsten 40 deltagerlande. Den indeholder information om aktiviteter, betingelser, satser og meget mere.
Mange aktiviteter skal søges her
En stor del af aktiviteterne under Programmet for Livslang Læring administreres af de nationale agenturer i deltagerlandene. I Danmark er det Styrelsen for Universiteter og Internationalisering, der rådgiver og behandler ansøgninger.
Inspiration fra dit nabolag?
På Styrelsens hjemmeside kan du finde inspiration fra danske deltagere i europæiske uddannelsesprojekter. I Årsrapporten for EU-programmerne er der artikler, statistik og beskrivelser af programmerne, og ved at søge på Projektkortet, kan du se, om der foregår aktiviteter i dit nabolag.
Handlinger tilknyttet webside