Med Fluernes Herre på Anholt
- Det er meget hemmeligt, jeg aner ikke, hvad der skal foregå. Anders ringer bare og spørger, om jeg vil tage med til Anholt med en masse unge fra andre lande. Og så skal jeg pakke tøj til 10 dage, husker 15-årige Frida, som går i 9. klasse og bruger en del fritid på Syddjurs Ungdomsskole.
Et par dage senere bliver hun hentet af ungdomsskoleleder Anders Lind i en minibus, som allerede er halvt fyldt med italienere. Og så kører de til Grenaa, hvor østrigere, tyskere, svenskere, portugisere og tre andre danske unge støder til.
Derfra er der 24 sømil til Danmarks mest isolerede ø.
- De andre ser anderledes ud. Deres hår og deres hudfarver er anderledes. Jeg kan også huske, jeg tænker, at sejlturen nok vil tage vildt lang tid. Men den går rigtig hurtig, for alle taler supergodt sammen, fortæller Frida.
Læring uden indblanding
Idéen til ekspeditionen, som Frida husker tilbage på, blev til året forinden, hvor ungdomsledere fra syv europæiske lande sad omkring et bord i Østrig og førte teoretiske diskussioner om forskellene på formel, ikke-formel og uformel læring.
- Vi talte om, hvad der ville ske, hvis vi placerede en masse unge med vidt forskellige sociale, nationale og kulturelle baggrunde på en øde ø i et par uger, forklarer Anders Lind.
– Vi ville ikke lægge noget program for og i det hele taget blande os mindst muligt. Ville det ende i en positiv Robinson eller i Fluernes Herre? Det skulle testes i praksis, men der er visse problemer forbundet med øde øer, så valget faldt på Anholt.
Og gennem måneders planlægning blev der skabt en masse læringsmuligheder. Praktik på en fiskekutter, i SuperBrugsen og hos den lokale landmand. De unge skulle selv vælge til og fra.
Toiletter en pædagogisk udfordring
Da sejlene var rebet og 28 unge i havn, blev der udleveret kort med et kryds over lejrpladsen og cykler at lede efter det på. Men hvordan læser man et kort, og hvordan cykler man i øvrigt, hvis man aldrig har prøvet dét før?
Der viste sig også hurtigt udfordringer for de ansvarlige pædagoger. Efter et par dage begyndte de hygiejniske forhold at gøre idealet om ikke-indblanding svært at leve op til for de ansvarlige pædagoger, fortæller Anders Lind:
- Der var nogen, der var helt oppe at ringe over de toiletter. De ville beordre de unge til at gøre rent, men jeg talte i mod. Jeg synes, det var vigtigt at holde fast i, at de selv skulle erkende problemet og løse det i fællesskab. Og det skete dagen efter.
Væk fra kammersjukkerne
En anden udfordring bestod i de unges forskelligheder. Ikke de nationale, men til en vis grad de kønslige og især de sociale. Ikke alle havde lige nemt ved at indgå i grupper, lave mad, gøre rent eller aktivere sig selv:
- Der var en pige, der insisterede på at sidde foran sit telt og ryge smøger hele dagen. Hun gjorde alt, hvad hun kunne, for ikke at deltage i noget, men vi besluttede at lade hende sidde, fortæller Anders Lind. Og så, efter fem dage, rejste hun sig og var med. Og hun var rigtig ked af, at hun ikke havde gjort det noget før.
Anders Lind fortæller et par andre succeshistorier, som han selv bedømmer som trivielle, fordi det jo er en kendt sag, at den bedste kur mod kriminalitet og misbrug jo er at komme væk fra kammersjukkerne og starte på en frisk.
Ingen digitale flugtveje
Straks efter hjemkomsten blev Frida og de tre andre danske deltagere inviteret til at deltage i DRs Aftenshowet. De unge havde fået konfiskeret deres mobiltelefoner på turen, og det var journalisterne meget optaget af:
- Jeg var overrasket over, at de var så interesserede i det med mobiltelefonen, for den havde jeg ikke tænkt så meget på. Men bagefter kan jeg godt se, at det betød noget, erkender Frida, der måske havde været mindre åben over for de andre, hvis hun havde kunnet smse eller gå på Facebook.
Men det var ikke alle, der tog det ligeså pænt at få konfiskeret deres digitale flugtveje, tilføjer Anders Lind:
- Stort set alle var MEGA sure over at skulle aflevere mobilerne. Jeg tror, det handler om frygten for at miste sin identitet, men den skal vi turde udfordre. Vi skal tvinge de unge til at forholde sig til hinanden, for de er jo glade for det bagefter.
Og hvad kan man så lære af det?
Det uformelle Robinson-eksperiment skulle egentlig være koblet på noget østrigsk følgeforskning, men det gik i vasken af praktiske årsager. Alligevel mener Anders Lind godt, at man kan udlede nogle perspektiver fra projektet:
- Skolen bliver mere og mere præget af tests, og de kreative fag bliver erstattet af kanoniserede forfattere. Det rammer de sidste 5 % af de unge, som giver op, fordi man ikke går i dialog med dem og finder det, der motiverer dem til at lære, siger Anders Lind, og efterlyser mere samarbejde mellem det formelle uddannelsessystem og fritidspædagogikken.
Til sommer kommer der igen en masse udenlandske og danske unge til Syddjurs og nogle af dem vil være af den udsatte slags. De skal motiveres til at dyrke idræt, og den pædagogiske metode vil være importeret fra Anholt, så det bliver helt sikkert sjovt, uformelt og inddragende.