Gå til indhold

Midlertidig mulighed for videnpilot-ansøgning uden navngiven videnpilot

05. december 2012
Videnpilotordningen giver frem til jul mulighed for at søge uden navngiven videnpilot, så flere højtuddannede kan komme ud på det private arbejdsmarked og hjælpe mindre virksomheder med udvikling og innovation.

Videnpilotordningen er i julehumør og giver der for frem til den 21. december mulighed for virksomheder at søge om bevilling uden en konkret, navngiven videnpilot. Hvis ansøgningen godkendes, skal videnpiloten findes inden for et halvt år.

Sagsbehandlingstiden er i øjeblikket ca. to uger, og det kan der for  nås inden jul, hvis man har et godt projekt og er hurtig på tasterne. 

Om videnpilotordningen

Videnpilotordningen er et tilbud til virksomheder med 2 - 100 medarbejdere. Virksomheden kan få et kontant tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder, en videnpilot, til at gennemføre et udviklingsprojekt. Tilskuddet er på op til 12.500 kroner om måneden i højst ét år.

Begrænsninger:

  • Virksomheden må i forvejen højst have to højtuddannede ansat.
  • En virksomhed kan højst have én videnpilot inden for en periode på tre år.
  • Videnpiloten skal have en længerevarende videregående uddannelse.

Læs mere om videnpiloter:

Handlinger tilknyttet webside