Gå til indhold

Morten Østergaard på sejlads med Skoleskibet Danmark

11. september 2012
Uddannelsesministeren oplevede livet til søs med Skoleskibet Danmark.

Der var vind i håret og enkelte dryp fra oven, da uddannelsesminister Morten Østergaard den 7. september på nærmeste hold oplevede arbejdet om bord på Skoleskibet Danmark, der siden 1933 har givet unge en uddannelse til søs.

Efter to måneders sejlads til Færøerne, Spanien og Irland gjorde Skoleskibet Danmark holdt i hjemlandet, hvor uddannelsesministeren bordede i København, fik en rundtur i Øresund og blev sat i land i Vedbæk. Undervejs fik han demonstreret livet, samarbejdet og arbejdsgangene om bord på skoleskibet, både på dækket og i maskinrummet.

Næste stop på Skoleskibet Danmarks rute er Polen, før de 80 drenge og piger i skibets elevbesætning afmønstrer til oktober.

Morten Østergaard i snak med kaptajn Kurt Andersen om bord på Skoleskibet Danmark. Foto: Ebbe Kyrø, Nexus Kommunikation.
Morten Østergaard i snak med kaptajn Kurt Andersen om bord på Skoleskibet Danmark. Foto: Ebbe Kyrø, Nexus Kommunikation.
En gruppe af Skoleskibet Danmarks 80 elever i fuld gang med arbejdet. Foto: Ebbe Kyrø, Nexus Kommunikation.
En gruppe af Skoleskibet Danmarks 80 elever i fuld gang med arbejdet. Foto: Ebbe Kyrø, Nexus Kommunikation.
Selvom det meste på Skoleskibet Danmark stadig foregår på traditionel vis, er der sket tekniske moderniseringer siden 1933. En af eleverne viser uddannelsesministeren rundt i maskinrummet. Foto: Ebbe Kyrø, Nexus Kommunikation.

For yderligere oplysninger, kontakt

Pressemedarbejder Daniel Sebastian Larsen, tlf. 7231 8012
Pressesekretær Ingeborg Nielsen, tlf. 2211 0200

Handlinger tilknyttet webside