Gå til indhold

Morten Østergaard til danske studerende: Rejs ud!

23. januar 2012
Uddannelsesministeren sætter en tyk streg under de store gevinster, der venter på studerende med udlængsel. Samtidig påpeger han i Politikens artikel, at det ikke mindst er de såkaldte BRIK-lande, der skal kodes ind i de studerendes GPS. Nyhed fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence, skal de studerende samle viden og erfaringer uden for landets grænser, siger uddannelsesminister Morten Østergaard. I Politikens artikel betoner ministeren en række af de potentialer og barrierer, han ser i den danske studentermobilitet.

Konference fokuserede på samme udfordringer


  • Emerging Markets

    Begrebet "Emerging Markets” dækker over lande med høj økonomisk vækst eller vækstpotentiale, og som allerede har eller forventes at få betydelig international indflydelse.

    Ofte bruges forkortelserne BRIK og Next Eleven (eller N-11)

    BRIK-lande

    BRIK-landene er Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

    I visse sammenhænge er Sydafrika tilføjet listen over de fire oprindelige BRIK-lande, og så anvendes forkortelsen BRIKS.

    Next Eleven-lande

    Next Eleven er 11 lande, som er identificeret af Goldman Sachs investment bank, i forhold til at have så stort et vækstpotentiale, at de sammen med BRIK-landene kan blive blandt verdens største økonomier i det 21 århundrede.

    Next Eleven lande er Bangladesh, Egypten, Indonesien, Iran, Mexico, Nigeria, Pakistan, Filippinerne, Sydkorea, Tyrkiet og Vietnam.

    2. bølge-lande

    I en dansk kontekst opereres også med begrebet ”2. bølge-lande” omkring lande, der frem mod 2020 forventes at have en betydelig økonomisk vækst.

    I den forrige Regerings debatoplæg: Kurs mod 2020 – Dansk udenrigspolitik i et nyt farvand, anvendes ”2. bølge-landene”, og med til denne gruppe hører Indonesien, Mexico, Sydafrika, Tyrkiet og Vietnam.

Handlinger tilknyttet webside