Gå til indhold

Nu skal du søge om tilskud fra Erasmus Mundus

11. januar 2012
EU-kommissionen har netop offentliggjort ny ansøgningsrunde for Erasmus Mundus programmet og programmets tre aktioner. Ansøgningsfristen til Erasmus Mundus er den 30. april 2012. Nyhed fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering.

Formålet med Erasmus Mundus programmet er at styrke kvaliteten og synligheden af europæiske videregående uddannelser gennem universitetssamarbejde i Europa og med uddannelsesinstitutioner uden for Europa.

Erasmus Mundus programmets tre aktioner omhandler:

  • Aktion 1: Udvikling af fælleseuropæiske master og kandidat- og ph.d. uddannelser og tildeling af stipendier til både europæiske og ikke-europæiske studerende og undervisere på disse uddannelser.
  • Aktion 2: Opbygning af partnerskaber mellem uddannelsesinstitutioner i og uden for Europa. Partnerskaberne skal fokusere på gensidig overførsel af viden og akademisk opkvalificering. Fokus er primært på studenter- og undervisermobilitet. Mobiliteten kan finde sted både på bachelor, kandidat/master og ph.d.-niveau.
  • Aktion 3: Tilskud til promoveringsprojekter, der fremmer attraktiviteten af europæisk videregående uddannelse rundt om i verden.


Ansøgningsfrist til alle tre aktioner er den 30. april 2011.


Læs mere om Mundus

EU-Kommissionen afholder en online en info-dag om Erasmus-Mundus programmet og ansøgningsprocessen 2012. Datoen for denne live streaming annonceres i januar 2012.

Handlinger tilknyttet webside