Ny lov sikrer udbud af ingeniøruddannelser
04. januar 2012
Den 1. januar 2012 blev Ingeniørhøjskolen i Århus lagt sammen med Aarhus Universitet. En ny lov sikrer, at Aarhus Universitet kan fortsætte det eksisterende udbud af ingeniøruddannelser.
Med sammenlægningen af Ingeniørhøjskolen i Århus og Aarhus Universitet samles de to institutioners ingeniørfaglige uddannelser på Aarhus Universitet.
Den nye lov giver Aarhus Universitet den nødvendige hjemmel til at udbyde professionsbachelor- og diplomuddannelser inden for ingeniørområdet, som Ingeniørhøjskolen i Århus hidtil har været godkendt til at udbyde.
Loven trådte i kraft den 1. januar 2012 – samme dag som sammenlægningen af de to institutioner.
For yderligere oplysninger, kontakt: Specialkonsulent Dina Bloch, telefon 7231 8016.
Handlinger tilknyttet webside