Positive Effekter af Serviceinnovation - fra uhåndgribelige investeringer til nye brancher og økosystemer
Nyhed fra Styrelsen for Forskning og Innovation
Positive Effekter af Service Innovation
Grib chancen for at høre om den nyeste udvikling inden for serviceinnovation og designtænkning. Konferencens nøglespørgsmål er, hvordan man får håndgribelige resultater ud af uhåndgribelig serviceinnovation, og hvordan serviceinnovation kan bidrage til Europas vækst.
Dette er yderst vigtigt, hvis vi skal udnytte serviceinnovationens fulde potentiale! Efterhånden som mange lande udvikler sig til serviceøkonomier, bliver Europas servicesektor mere og mere vigtig.
Konferencen har hovedfokus på eksempler og praksis. Find inspiration i eksempler fra store globale virksomheder. Lær, hvordan disse virksomheder har skabt serviceinnovation og omsat innovationen til værdiskabelse, global konkurrencedygtighed og økonomisk vækst.
Konferencens målgrupper er: beslutningstagere, erhvervslivet, forsknings-, udviklings- og innovationsmyndigheder, forskere, interesseorganisationer og fagforeninger.
Absorber feltets seneste viden, konferencen har præsentationer fra universitetsverdenens topforskere.
Mød og del erfaringer med de bedste beslutningstagere inden for europæisk serviceinnovation.
Få mere at vide om, hvordan forskellige tiltag (f.eks. innovationsordninger og partnerskaber, smart finansiering, betingelser for infrastruktur og klyngepolitik) bidrager til serviceinnovation.
Besøg konferencens hjemmeside for at se hele programmet og booke en plads ved konferencen:
EPISIS (European policies and instruments to support innovation in services) er et projekt under PRO-INNO Europa-initiativet i EU-Direktoratet for Virksomhed og Erhverv, og det fremmer udvikling af serviceinnovation på politisk, strategisk og praktisk plan gennem tværnationale samarbejder mellem beslutningstagere og innovationsorganer.
EPISIS-projektet udføres af et konsortium af førende europæiske offentlige myndigheder.
Partnerne og øvrige europæiske offentlige myndigheder, der er ansvarlige for udvikling og implementering af tiltag for at fremme serviceinnovation i deres lande, er enige om, at serviceinnovation er vigtigt for Europas økonomiske vækst. Konsortiet består af fem innovationsledere fra Finland (koordinator), Danmark, Tyskland, Sverige og Storbritannien.
PRO INNO Europa® er et tiltag fra EU-kommissionens Direktorat for Virksomhed og Erhverv. Det sigter på at være brandpunktet for analyse og koordination af europæisk innovationspolitik for at finde den bedste viden og bidrage til udviklingen af ny og bedre innovationspolitik i Europa.
Handlinger tilknyttet webside