Profilér jeres uddannelsesinstitution på studyindenmark.dk
16. marts 2012
Om studyindenmark.dk
På www.studyindenmark.dk kan internationale studerende finde information om studiemuligheder i Danmark, herunder information om engelsksprogede uddannelser, adgangskrav, akkreditering, samt regler for visum, ophold, arbejde, m.m.
Formålet med hjemmesiden er at styrke institutionernes synlighed på det globale uddannelsesmarked og lede de mange besøgende videre til institutionernes websites på et informeret og motiveret grundlag.
Profilér jeres institution på studyindenmark.dk
I det følgende kan du læse om, hvordan jeres uddannelsesinstitution kan bruge www.studyindenmark.dk til at:
- Profilere uddannelser
- Eksponere videoer
- Formidle nyheder
- Føre kampagner
- Få omtale via Facebook
- Få opdateret information via National Student Guide
Gør din institutionsprofil personlig

kan alle videregående uddannelsesinstitutioner skræddersy deres egen institutionsprofil.
Flere institutioner har benyttet sig af tilbuddet og vi opfordrer alle institutioner til at udnytte denne mulighed for at skærpe sin profil over for internationale studerende som besøger sitet og dermed øge trafikken til jeres egne websites.
En institutionsprofil kan indeholde tekst, billeder/video, links, nyhedsfeed, aktivitetskalender, kontaktinformation, samt en komplet oversigt over institutionens udbud af engelsksprogede studieprogrammer.
For yderligere information kontakt venligst Jes Folden Hyldig, jfh@uds.dk.
Eksponering af jeres videoer på www.studyindenmark.dk
Ved udgangen af marts lancerer Study in Denmark et nyt videosite som præsenterer alle videoer fra de videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.
Formålet er at sikre institutionernes stigende antal videoer størst mulig eksponering blandt de 6-700.000 internationale studerende, der årligt besøger www.studyindenmark.dk.
På videositet kan de studerende hurtigt kunne finde en bestemt video af interesse - fx om en bestemt uddannelsesinstitution eller konkrete studieprogrammer. Videoerne kan have format af præsentationsfilm, testimonials, info-graphics, forelæsninger, videoer om studieliv/byliv. De skal være på engelsk eller have engelske undertekster.
Få jeres nyheder sendt ud i verden
Kampagnesider
www.studyindenmark.dk tilbyder en række muligheder for at køre målrettede kampagner for udvalgte institutioner, uddannelser, m.m..
Kampagnesiden udvikles i tæt samarbejde med den enkelte institution og vi opfordrer jer til at byde ind med ideer og ønsker om konkrete kampagnetiltag.
For mere information kontakt Jes Folden Hyldig, jfh@uds.dk
Er jeres institution på Facebook?
På knap fire måneder har Study in Denmark’s Facebook side fået 75.000 ’Likes’ og bruges ligesom www.studyindenmark.dk til at skabe trafik til de videregående uddannelsesinstitutioners egne hjemmesider og Facebook-sider.
Derfor: Har I en Facebook side, 'Liker' vi den gerne, deler jeres opdateringer og lnker til jer profil på www.studyindenmark.dk.
For mere information kontakt Jes Folden Hyldig, jfh@uds.dk
Abonnér på opdateret information fra National Student Guide
Siden december 2010 har National Student Guide været tilgængelig på ww.studyindenmark.dk/ guides. Her kan de internationale studerende downloade pdf-guides med information om regler for opholdstilladelse, cpr, bolig, tuition fees, studiejob, det danske uddannelsessystem, studieliv, kultur, transport, m.m..
National Student Guide er tænk som en one-stop-shop, der samler og opdaterer relevant information fra forskellige myndigheder.
Via en 'sign-up' funktion kan institutionerne automatisk blive informeret om væsentlige ændringer i guiden og opdatere relevante informationer i egne guides og publikationer.
Læs mere
Se guide til profilering af institutioner på studyindenmark.dk