Projekter bygger bro mellem erhvervsliv og uddannelse
Konferencen ’Skills for the Future’ fandt sted i København den 9. – 11. maj 2012, og resultaterne bliver nu samlet på New Skills netværkets hjemmeside.
På siden findes links til artikler, rapporter og undersøgelser, som kan opdatere din viden om EUs bestræbelser på at geare uddannelserne til at møde erhvervslivets behov for kvalifikationer, og du kan også hente inspiration fra projekter, som har skabt brugbare resultater, der kan understøtte intentionerne.
New Skills Network består af partnere fra 14 lande og har arbejdet med at samle resultater fra LLP-projekter inden for temaet, organiseret events og kommet med anbefalinger til EU-Kommissionen om, hvordan det fremtidige arbejde på området kan fremmes.
Indsatsen skal ses som led i den europæiske initiativ ”New Skills for New Jobs”, som skal bygge stærkere broer mellem uddannelsesverdenen og det private og offentlige erhvervsliv.
Læs mere
Handlinger tilknyttet webside