Smart Green Home - det danske innovationscenter i München inviterer på delegationstur til Sydtyskland 13.-15. juni
Nyhed fra Styrelsen for Forskning og Innovation
Smart Green Home - where the Smart Grid meets smart appliances - 13.-15. juni 2012
Tyskland er Danmarks vigtigste eksportmarked og har de seneste år truffet beslutninger, der kan åbne døre for danske aktører indenfor Cleantech. Dannelsen af Baden-Würtembergs nye grønne regering samt forbundsregeringens beslutning om udfasning af atomkraft inden 2022 viser, at tyskerne mener den proklamerede "Energiewende" alvorligt. Og det er mere end blot tag-solpaneler i Bayern. Tyskland kræver intelligente løsninger for at nå målet om massiv reduktion af energiforbruget i private hjem. Øget brug af vedvarende energi medfører stigende behov for intelligent integration af fluktuerende decentrale energikilder. Et dansk ekspertiseområde.
Med udgangspunkt i vores samarbejde med stærke sydtyske aktører og anerkendte erhvervsklynger, har vi sammensat et spændende program. Delegationen har som mål at promovere dansk forskning, danske testfaciliteter og løsninger fra innovative danske SMVer.
Handlinger tilknyttet webside