Gå til indhold

Molekylær programmering i København

01. maj 2013
Fra den 2. til den 4. maj var Det Strategiske Forskningsråd vært for en international workshop: 'Advances in Molecular Programming and Computing: Toward Chemistry as a New Information Technology'.

Workshoppen fandt sted på Carlsberg Akademiet og Magleås kursuscenter med deltagelse af verdens førende forskere inden for området på tværs af discipliner som matematik, computerscience, molekylærbiologi, fysik og kemi. Forskere fra blandt andre følgende lande deltog: USA, Kina, Indien, Japan, Tyskland og Canada.

Hvorfor bliver workshoppen afholdt i Danmark?
Der er momentum indenfor området i Danmark. Danmark har teknologisk ledende forskningsmiljøer indenfor DNA Nanoteknologi, og forholdsmæssigt mange danske matematikere og computerfolk arbejder med områder beslægtet med molecular computing. Kombinationen af det videnskabelige miljø i Danmark og en veletableret kontakt med førende amerikanske forskere og det amerikanske forskningsråd - National Science Foundation, har gjort det muligt at trække arrangementet til Danmark.

Hvad forventes der at komme ud af workshoppen?
Workshoppen skal skabe en fælles forståelse for muligheden for at gemme og processere informationer i molekyler. Workshoppen samlede de ledende kræfter med henblik på at udvikle et sammenhængende internationalt videnskabeligt miljø og et fælles og fremadrettet perspektiv på området. Et white paper, som definerer forskningsfeltet, og udstikker retningen for det fremtidige arbejde, vil blive præsenteret snarligt.

Planlægning og forberedelse af workshoppen er foregået i en international programkomite ledet af Professor Erik Winfree, Caltech, (USA) med dansk deltagelse af Professor Kurt Gothelf, Centre for DNA Nanotechnology (Aarhus Universitet).

Opdateret!


 

Pressekontakt
Jakob Espersen
Telefon: 72 31 84 41
Mobil 41 10 10 40
E-mail: jae@fi.dk

Handlinger tilknyttet webside