Danmarks Forskningspolitiske Råd offentliggør årsrapport 2013
Forskning skal kunne forandre, og forskning skal skabe værdi i relationen med omverdenen. Dette er omdrejningspunktet i Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport 2013, der afslutter 3 års arbejde med 'det værdiskabende universitet'.
Forskning i international topklasse er et fremragende udgangspunkt for at bidrage til at skabe værdi i samfundet. Universiteternes videnudveksling med det omgivende samfund spiller derfor en afgørende rolle.
Anbefalinger
Danmarks Forskningspolitiske Råd anbefaler bl.a.:
- At vi tager udgangspunkt i virksomhedernes efterspørgsel i indretningen af det offentlige forsknings- og innovationssystem.
- At flere offentlige aktører samarbejder med universiteterne for at fremme innovation og værdiskabelse.
- At der er bedre adgang til risikovillig kapital udmøntet i national konkurrence.
- At universiteterne i højere grad henter og oversætter international viden til gavn og værdiskabelse i det danske samfund.
- At mobilitet mellem universiteter og det omgivende samfund styrkes f.eks. gennem brug af delestillinger.
Udfordringerne på den lange bane
Endelig sætter Danmarks Forskningspolitiske Råd i det afsluttende kapitel fokus på, at der er behov for et langsigtet perspektiv i udviklingen af universitetssektoren.
Den øgede globalisering skaber yderligere konkurrence, og gør det nødvendigt for det enkelte universitet at skærpe sin profil og grundigt overveje sin strategiske muligheder og prioriteringer.
Yderligere oplysninger
Formand for Danmarks Forskningspolitiske Råd, Claus Hviid Christensen, tlf. +45 9955 2920
Sekretariatschef Karin Kjær Madsen, tlf. +45 2518 6638
Handlinger tilknyttet webside