Danske forskere publicerer mere
En ny statistik, der bygger på tal fra den bibliometriske forskningsindikator (BFI), viser, at danske forskere publicerede fem procent mere gennem anerkendte forlag og tidsskrifter i 2013 end i 2012. Statistikken opgør antallet af publikationer udgivet via anerkendte kilder og bliver brugt til at fordele en mindre del af basismidlerne til universiteterne. I 2014 blev der i alt fordelt 345 millioner kroner på baggrund af forskningspubliceringer. *
Forskere fra Danmarks otte universiteter har i 2013 udgivet i alt 21.663 forskningspublikationer i internationalt anerkendte tidsskrifter og gennem anerkendte forlag. I 2012 var antallet af publikationer 20.633.
For øvrig information om den bibliometriske forskningsindikator:
- Læs mere om den bibliometriske forskningsindikator
*Teksten er blevet ændret d. 18. november 2014. Ændringen består i en rettelse af sætningen omkring fordelingen af midler. Tidligere lød sætningen: I 2014 blev der fordelt 345 millioner kroner på baggrund af publiceringen i 2012.
Handlinger tilknyttet webside