Gå til indhold

Erasmus+: Hvordan kan undervisningssystemer og ungdomspolitikker gøres mere effektive?

12. marts 2014
Europa-Kommissionen indkalder projektforslag til transnationalt samarbejde om innovative politikker inden for undervisning og ungdom. Ansøgningsfrist for foreløbige forslag er den 20. maj 2014.

Formålet med at indkalde projektforslag er at få vurderet, hvilken virkning innovative politiske initiativer har på effektiviteten af undervisningssystemer og ungdomspolitikker. Vurderingen skal være baseret på omfattende feltforsøg.

Indkaldelsen hører under Erasmus+, hovedaktivitet 3 om politikudvikling, og skal søges centralt hos EACEA (Education, Audiovisual and Culture Executive Agency) i Bruxelles. Hovedaktivitet 3 om politikudvikling i Erasmus+ understøtter udvikling af politiske initiativer på uddannelses- og ungdomsområdet.

Tilskudsberettigede ansøgere

  • Offentlige myndigheder med ansvar for undervisning eller ungdom (ministerium eller tilsvarende), som kan uddelegere repræsentationen til andre offentlige eller private organisationer
  • Offentlige eller private organisationer, som er aktive inden for undervisning eller ungdom. 

For at kunne søge skal der være indgået et partnerskab mellem minimum fire enheder, der repræsenterer tre støtteberettigede lande (EU-lande, Island, Liechtenstein, Norge, Tyrkiet og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien). Mindst én enhed skal være en ”evalueringsenhed”.

Ansøgningsproceduren

Ansøgningsproceduren er to-faset med ansøgningsfrist for foreløbige forslag den 20. maj 2014 og den 2. oktober 2014 for fuldt udbyggede forslag. Projektstart skal være mellem 1. december 2014 og 1. marts 2015.


Kontakt

Undervisningsministeriet:
Jens Thuesen: e-mail: jens.thuesen@uvm.dk

Uddannelses- og Forskningsministeriet:
Jette Esager Rasmussen: e-mail: jera@uds.dk

Kontakt

Jette Esager Rasmussen
Souschef
Tlf.: 72318897
Email: jera@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside