Gå til indhold

Få succes med din EU-ansøgning

17. februar 2014
Mangler du inspiration og indsigt i arbejdet med at søge midler fra Horizon 2020 til forskermobilitet eller excellent forskning? Så kom til EuroCenter kursus den 13. eller 27. marts 2014 i Aarhus og lær at styrke og målrette din ansøgning.

Hvordan søger du midler til et excellent forskningsprojekt, du eller din forskergruppe gerne vil gennemføre?  Eller hvordan skaffer du EU-midler til at hente en stjerneforsker fra udlandet til din forskergruppe? Hvordan skiller projektet og ansøgningen sig ud fra mængden? Lær at gennemskue de forskellige 'buzzwords' og lær af andres succesfulde erfaringer med at søge EU-midler.

Kursus om forskermobilitet og -uddannelse

Kurset har fokus på ansøgninger og den efterfølgende rapportering til de såkaldte Marie Skłodowska-Curie-Aktioner, der støtter forskermobilitet og -uddannelse. Kurset afholdes på dansk.

En kursist skrev:

Gode undervisere, der virkelig går op i at hjælpe. Jeg fik 'det store billede' i en sammenhæng.

Ansøgningskursus til Det Europæiske Forskningsråd (ERC)

Kurset har fokus på, hvordan man få succes med en ansøgning til Det Europæiske Forskningsråd (ERC), der støtter banebrydende forskning. Lær at håndtere begreber som ”ground-breaking research”, ”high risk/high gain” og ”impact”, så du ved, hvad du skal lægge vægt på i din ansøgning. Kurset afholdes på engelsk.

En kursist skrev:

I appreciate the combination of information from experts with hands-on experience of people who have been successful in ERC  

Om EuroCenter

EuroCenter i Styrelsen for Forskning og Innovation rådgiver forskere og virksomheder om mulighederne i Horizon 2020. Udover kurser kan du kontakte EuroCenter pr. telefon og e-mail med spørgsmål om Horizon 2020.

Kontakt

Anne Maibohm
Specialkonsulent
Tlf.: 72318261
Email: amma@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside