Forslag til nye EU-regler for databeskyttelse kan true dansk forskning

• Non-paper (pdf)

EU-kommissionen fremsatte i januar 2012 et forslag om databeskyttelse for at undgå misbrug af personlige oplysninger i registre. Forslaget afløser et EU-direktiv og kan føre til mere restriktive regler for at anvende data indeholdt i registre. Det vil være et stort tilbageslag for forskning baseret på data i registre, den såkaldte registerforskning.

Registerforskningen har ellers store potentialer i Danmark på grund af unikke danske registre med store mængder data.

Store konsekvenser

Et dansk non paper fastslår nu Danmarks holdning til forslaget og peger på de negative konsekvenser, som nye regler, der begrænser registerforskningens muligheder, kan få for blandt andet folkesundheden.

Danmark har i dag relativt vide rammer for lagring af data, som foretages på baggrund af både danske og udenlandske registre uden samtykke fra de registrerede personer. Det skyldes blandt andet, at Danmark med national lovgivning har indført særlige sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte den registreredes rettigheder. 

I forslaget fra EU-kommissionen indgår blandt andet et grundlæggende krav om, at den registrerede person skal give sit samtykke før brug af dennes persondata. Det er der ikke noget nyt i. Men i dag kan kravet om samtykke i særlige situationer fraviges, hvis personens data for eksempel skal anvendes til videnskabelige formål.

Unikke danske registre 

Selvom det nye forslag også har mere lempelige bestemmelser om brug af data til videnskabelige formål, er det uklart, i hvilket omfang de registrerede i fremtiden skal samtykke, og om der som i dag vil være en undtagelse til samtykkekravet i forbindelse med anvendelse af data til videnskabelige formål.

Et krav om samtykke vil især få negative konsekvenser for banebrydende forskning på baggrund af de unikke danske registre, der indeholder store mængder af data om store befolkningsgrupper. Det kan få stor betydning for blandt andet folkesundheden, indsatsen mod arbejdsløshed og velfærdsindsatsen for udsatte børn og unge, da registerforskningens store potentialer inden for disse områder vil blive begrænset.

Europa-Parlamentet har i marts 2014 fastlagt, at det støtter det grundlæggende krav om forudgående samtykke, også når det gælder behandling af persondata til videnskabelige formål.

Medmindre parlamentet reviderer sin beslutning, vil det være udgangspunktet for parlamentets holdning under de såkaldte trilogforhandlinger med Europa-Kommissionen og Ministerrådet. Rådet har endnu ikke fastlagt sin endelige holdning til forslaget, og medlemslandene drøfter løbende forslaget.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i februar 2014 i samarbejde med Justitsministeriet og Sundhedsministeriet udarbejdet det non paper, der indeholder den danske holdning på området og tydeliggør de negative konsekvenser af et krav om samtykke i forbindelse med behandling af persondata til videnskabelige formål. 

Det danske non paper er distribueret i flere nationale og internationale fora og sendt til udvalgte EU – Parlamentsmedlemmer samt EU- Kommissæren for forskning, innovation og videnskab.