Fra idé til innovation: Dansk forsker henter europæisk bevilling
Proof of Concept-bevillinger kan søges af forskere, der allerede har opnået en ERC-bevilling (Starting, Consolidator, Advanced eller Synergy Grant), og som gerne vil videreudvikle deres idéer kommercielt eller samfundsmæssigt. Der kan eksempelvis søges støtte til at afprøve markedspotentialet i en ny teknologi eller et nyt produkt udviklet som led i det oprindelige ERC-projekt.
Det Europæiske Forskningsråd har netop offentliggjort resultaterne af seneste evalueringsrunde.
I alt blev der i 2013 uddelt 67 Proof of Concept-bevillinger, hvoraf to gik til forskere ved et dansk universitet. De to bevillingsmodtagere er:
- Professor Anja Boisen, DTU Nanotech, Danmarks Tekniske Universitet for projektet ROMANS
- Lektor Michael Lisby, Biologisk Institut, Københavns Universitet for projektet COLIBRI
Fakta om Proof of Concept
Programmet giver tilskud til ERC-bevillingsmodtagere, som ønsker at afsøge det kommercielle og/eller samfundsmæssige potentiale i en teknologi, et produkt eller innovativ proces, udviklet i forbindelse med det oprindelige ERC-projekt.
Ansøgerne, skal enten have et igangværende ERC-projekt eller et ERC-projekt, som er afsluttet inden for 12 måneder før datoen for opslaget. Der kan søges om op til 150.000 euro i støtte til et projekt af en varighed på maksimalt 18 måneder.
Tilskuddet kan anvendes til at:
- Klarlægge spørgsmål og strategi i forhold til intellektuelle rettigheder (IPR)
- Undersøge spørgsmål om budget og andre kommercielle spørgsmål
- Etablere forbindelser med henblik på senere finansielt tilskud
- Dække indledende omkostninger i forbindelse med etablering af en virksomhed.
Næste ansøgningsfrist til ERC Proof of Concept er 1. april 2014
- Læs mere i pressemeddelelsen om bevillingen på Det Europæiske Forskningsråds hjemmeside (pdf)
- Læs mere om Det Europæiske Forskningsråds bevillinger
For mere information, kontakt:
Fuldmægtig Ulrik Kjølsen Olsen, tlf. 7231 8281, mail uko@fi.dk
Fuldmægtig Jan Corner-Walker, tlf. 7231 8272, mail jcw@fi.dk
Handlinger tilknyttet webside