Har du en god idé til et forsøg på den Internationale Rumstation ISS?
04. marts 2014
Den Europæiske Rumorganisation, ESA inviterer nu danske forskere til at komme med ideer til forsøg, der udnytter forskningsmulighederne på den Internationale Rumstation, ISS.
Interessetilkendegivelser skal være indsendt senest 28. marts 2014 via NASA's Solicitation and Proposal Integrated Review and Evaluation System (NSPIRES). Der vil den den 7. april 2014 blive afholdt en workshop for de interesserede parter.
Danmark deltager i udviklingen og udnyttelsen af den Internationale Rumstation via vores medlemskab af ESA. De vigtigste europæiske elementer på ISS er Columbusmodulet, som er et meget avanceret laboratorium for forsøg, der finder sted i vægtløshed samt transportfartøjet Automated Transfer Vehicle (ATV). ATV er et fuldautomatisk rumfartøj, der bringer friske forsyninger af mad, vand og teknisk udstyr til ISS fra os her på jorden.
Handlinger tilknyttet webside