Hvordan opleves medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne i 2014?

• Status for medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne

Med ændringen af universitetsloven i 2011 fik universiteterne større frihed til at tilrettelægge organiseringen af råd og nævn.

Det har blandt andet ført til oprettelsen af nye råd, etablering af studenterambassadører og afholdelse af centrale møder mellem ledelsen og de ansatte og studerende for at sikre medbestemmelse og medinddragelse.

Status på området

Uddannelses- og Forskningsministeriet har i forlængelse af ændringen af universitetsloven undersøgt status på området.

Nu offentliggøres undersøgelsen, der har fokus på, hvordan de formelle rammer anvendes på universiteterne, om universitetsledelserne inddrager medarbejdere og studerende, og om medarbejdere og studerende bruger deres muligheder for indflydelse.

Som en del af processen har der været nedsat en teknisk arbejdsgruppe med Akademikerne, Danske Studerendes Fællesråd og Danske Universiteter.

Spørgeskema og konference

Undersøgelsen har været tilrettelagt, så der er kommet indspil og refleksioner fra interessenter, og universiteterne har redegjort for deres arbejde med medbestemmelse og medinddragelse. Derudover er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, og i maj 2014 blev der afholdt en konference om emnet.

Det har været en åben og bred dialog, så de forskellige synspunkter har kunnet komme frem i sagen. En ting er, om de formelle rammer er til stede. Noget andet er, hvordan de så opleves ude på universiteterne.

Fortsat fokus på området

Uddannelses- og forskningsministeren har drøftet undersøgelsen med universitetsforligskredsen.

Ministeren og forligskredsen deler vurderingen af, at universiteterne har omsat rammerne for medbestemmelse på forskellig vis, sådan at medbestemmelse og medinddragelse er tilpasset lokale forhold og organisering – samt, at det ikke er flere regler, der er brug for, men at det er på de enkelte universiteter, fakulteter og institutter, at de muligheder, som regelsættet giver, skal bruges og fortsat udfoldes.

Selvom alle universiteterne har etableret de nødvendige rammer for medbestemmelse og medinddragelse, som loven foreskriver, ligger de ansattes oplevelse af ledernes lydhørhed på 27 procent. Det er det samme niveau som i 2009. De studerende oplever en større lydhørhed end de ansatte, da 37 procent af de studerende i 2014 oplever, at ledelsen lytter, mens det gjaldt for 29 procent af de studerende i 2009.

For at sikre, at universitetsledelserne kontinuerligt har fokus på området, vil Sofie Carsten Nielsen i løbet af efteråret mødes med universiteternes bestyrelsesformænd for at høre, hvordan bestyrelserne vil arbejde med fortsat at sikre involvering i beslutningsprocesserne.