Kodeks for forskningsintegritet til diskussion

En fælles adfærdskodeks for forskere og institutioner i Danmark blev sendt i høring den 11. april. Kodeksen, der skal hjælpe til at sikre dansk forsknings integritet og troværdighed, er udarbejdet af en arbejdsgruppe, der er nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet i samarbejde med Danske Universiteter. Den primære målgruppe for kodeksen er de offentlige forskningsinstitutioner og de udførende forskere, men den skal også kunne anvendes af forskningsråd, fonde og private virksomheder, som vil blive inviteret til at tilslutte sig kodeksen.

Ros til udkastet

Høringsfristen udløber først den 11. juni, men allerede fredag kunne man ved en konference på Copenhagen Business School i København få en fornemmelse af, hvordan initiativet vil blive modtaget af forskningsverdenen. Selvom der både var meninger om, at kodeksen var for lang og for kort, var der megen ros af udkastet.

Blandt oplægsholdere og paneldeltagere var Ralf Hemmingsen, rektor ved Københavns Universitet, Birgitte Nauntofte, direktør for Novo Nordisk Fonden, Peter Munk Christiansen, formand for bestyrelsen for Det Frie Forskningsråd, Uffe Toudal Pedersen, departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet og Dr. Daniele Fanelli, gæsteprofessor ved Université de Montréal, Canada.

Øget konkurrence frister til snyd

Rektor Per Holten Andersen fra CBS bød velkommen og roste Uddannelses- og Forskningsministeriet for rettidig omhu:  Selvom vi lever i et samfund, der er præget af en udstrakt tillid til hinanden, så er der i dag et stort pres på forskerne for at levere, hvilket kan friste nogen til at stryge en hurtig gevinst til skade for tilliden og med store konsekvenser for forskningssektoren.

Birgitte Nauntofte fra Novo Nordisk Fonden var også inde på, at vi lever i et mere og mere kompetitivt samfund, og at man i de standarder for god forskningspraksis, som fondens bevillingshavere underskriver, har udvist meget stor tillid til forskerne og har overladt kontrollen til værtsinstitutionerne. Hun roste udkastet til kodeksen for at skabe en fælles kultur på området og opfordrede til, at den også udkommer i en kortere form til væggen i laboratoriet til i det daglige at minde forskeren om, hvad god forskningsskik er.

Alle kan kommentere kodeksen

Blandt roserne var der også mere kritiske kommentarer, blandt andet om at kodeksen blander forskningskvalitet og forskningsintegritet, samt at den først og fremmest er et ’minimumskodeks’, hvorpå der nødvendigvis må lægges mere på. I den kommende tid har alle mulighed for at kommentere på kodeksen for integritet i forskning.

Høringen er åben indtil 11. juni 2014 og høringsbidrag kan sendes til arbejdsgruppen på kodeks@fi.dk.

• Læs kodeksen (pdf)