Gå til indhold

Kom til informationsmøde om Det Frie Forskningsråds Opslag E2014 og F2015

27. august 2014
Vil du søge forskningsmidler hos Det Frie Forskningsråd i 2014/2015? Så er rådets informationsmøder, der afholdes fem steder i Danmark i starten af september, måske noget for dig?

Møderne afholdes i Aalborg, Aarhus, Odense, Lyngby og København. På møderne vil Opslag E2014 og F2015, der gælder for ansøgninger indsendt til fristerne ultimo oktober 2014 og ultimo april 2015, blive gennemgået. Der vil desuden blive informeret om generelle krav til ansøgninger og rådets behandling og vurdering af ansøgninger.

Læs mere om tid og sted for mødernes afholdelse:

Møderne er åbne for alle interesserede, men retter sig mod forskere og administrative medarbejdere ved universiteter og forskningsinstitutioner. Møderne afholdes på engelsk med mulighed for spørgsmål på både dansk og engelsk.

Det er gratis at deltage, og forhåndstilmelding er ikke nødvendig.

Find opslaget og læs mere om at søge midler hos Det Frie Forskningsråd her:

Handlinger tilknyttet webside