Her skal forskerne nu publicere for at få point
Listen over de serier og forlag, der lever op til høje faglige kriterier, og derfor har autoritet nok til at udløse point til forskere, udkommer nu efter en opdatering af 2012-listerne. Listen var gældende i to år. Når en serie eller et forlag står på de såkaldte autoritetslister, er det et udtryk for, at en publikation herfra kan opnå point i den bibliometriske forskningsindikator (BFI). BFI danner baggrund for fordelingen af en del af de nye basismidler til universiteterne.
Opdateringen er den første af to årlige. Denne gang er det kun indholdet der er ændret ved, det vil sige. antallet af serier og forlag på listen, og ikke niveauerne. Listerne vil blive opdateret og offentliggjort med nye serier, forlag og niveauer igen ved udgangen af 2014.
På autoritetslisten for serier er der slettet 30 serier og tilføjet 1820 nye serier. Listen består nu samlet af 22.698 tidsskrifter, bogserier og konferencer. På autoritetslisten for forlag er 21 forlag slettet, og 16 nye forlag er tilføjet på listen. Listen består nu samlet af 1422 forlag.
Autoritetslisterne kan søges frem på linket forneden, og indholdet kan desuden ses i universiteternes lokale forskningsregistreringssystemer.
Handlinger tilknyttet webside