Gå til indhold

Overvældende fremmøde ved DFF | Kultur og Kommunikations konference om digital humaniora

04. april 2014
Salen var fyldt, da Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation (FKK) afholdt temakonference om digital humaniora den 1. april i Eigtveds Pakhus. Mere end 100 engagerede forskere, administratorer og politikere stillede spørgsmål, kommenterede og tweetede om de mange forskelligartede oplæg.

Frederik Tygstrup, formand for FKK, introducerede dagen med en bøn til oplægsholderne: Oplys os! For ligesom mange humanistiske forskere er rådet interesseret i at udforske mulighederne i ’det digitale paradigme’, som det var formuleret i invitationen til konferencen.

Hvad er digital humaniora?

Niels Ole Finnemann, professor MSO ved Aarhus Universitet, satte ord på det ved konferencens afslutning, men allerede efter den første præsentation stod det klart, at man ikke kan tale om ét digitalt paradigme. Digital humaniora er svær at indramme. Er det en disciplin, et felt, eller måske en metode? Skal digital humaniora ses som en selvstændigt forskningsområde, eller skal det digitale indarbejdes i de eksisterende humanistiske discipliner?

Timothy Tangherlini fra UCLA
Timothy Tangherlini fra UCLA

Udgør det digitale en trussel?

Et tilbagevendende tema på konferencen var, om nye digitale tilgange til traditionelt humanistiske genstandsområder udgør en reduktionistisk trussel. Er det overhovedet muligt at bibeholde en kritisk og meningssøgende praksis, når avancerede algoritmer og digitalt hardware tages i brug? Der var udbredt konsensus om, at hvis dette skal lykkes, er humanisterne nødt til at invitere programmørerne indenfor. Og ikke nok med det. For at de digitale værktøjer kan blive anvendelige i besvarelsen af humanistiske spørgsmål, må de nødvendigvis indrettes specifikt på dette. Det kræver, at humanister lærer at forstå og tale programmørerne sprog – og omvendt.

Keynote speaker Andrew Prescott fra King College i London
Keynote speaker Andrew Prescott fra King College i London

Hvordan kommer vi videre?

Der var blandt deltagerne i konferencen enighed om vigtigheden af, at der er åben adgang til data, og at der etableres infrastruktursamarbejder, som sikrer denne adgang. Men i hvilket regi skal det ske – som et samarbejde mellem forskningsinstitutioner eller som en selvstændig organisation? Der var også enighed om vigtigheden af udviklingen af politikker for dataopsamling (hvad skal/må opsamles, og skal der være en udløbsdato for data?), dataopbevaring og datasikkerhed.

Som bekendt er det vigtigt at stille de rigtige spørgsmål. Og hvis konferencen ikke gav alle svarene, var den med til at formulere en række væsentlige spørgsmål, som kan være retningsgivende for udviklingen af digital humaniora.

Herunder finder du en række links til program, deltagerliste og tweets:

Herunder har du mulighed for at downloade powerpoint-præsentationer fra oplægsholderne:

Handlinger tilknyttet webside