Søg om deltagelse i HERA-netværkets ’Uses of the Past – Matchmaking Event’
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation deltager i HERA-netværket sammen med 20 andre nationale humanistiske forskningsråd og European Science Foundation. HERA har til formål at styrke humanioras rolle i det europæiske forskningsrum og omfatter en række forskellige aktiviteter.
Formålet med HERAS ’Uses of the Past – Matchmaking Event’ er at give 300 forskere mulighed for at få information om opslaget. Derudover skal mødet give forskere på tværs af netværkets lande mulighed for at mødes og diskutere forskningsidéer, knytte forskningskontakter og udveksle ny viden.
Ansøgningsfrist for deltagelse i eventen er den 5. november 2014 kl. 14.00 CET.
Deltag i mødet ved at indsende en projektidé
For at deltage i mødet skal forskere indsende en projektidé, der er tilpasset temaet ’Uses of the Past’. Projektidéen vil blive bedømt af det nedsatte råd for programmet ’Uses of the Past’.
Ansøgningen skal indsendes via HERA-netværkets hjemmeside, hvor der også kan findes mere information om Matchmaking-eventen og om temaet ’Uses of the Past’. Rejseomkostninger for inviterede ansøgere kan refunderes op til 350 €.
Ansøgning inden for opslaget til HERA’s Joint Research Programme ’Uses of the Past’ er ikke betinget af deltagelse i Matchmaking Eventen.
Opslag offentliggøres i januar 2015
Til januar 2015 ventes opslaget til HERA’s 3. Joint Research Programme ‘Uses of the Past’ formelt at blive annonceret. Temaet ’Uses of the Past’ handler om spørgsmål som identitet, integration, politisk legitimitet og kultur.
Det annonceres på ufm.dk og i ministeriets nyhedsbrev, når opslaget til HERA’s Joint Research Programme ’Uses of the Past’ offentliggøres.
Handlinger tilknyttet webside