To nye rådsformænd i Det Frie Forskningsråd
Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation
I Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation overtager lektor, mag.art. Frederik Tygstrup formandsposten efter Anette Warring, der pr. 31. december 2013 takkede af efter tre år ved formandsroret.
Frederik Tygstrup har været medlem af rådet siden 1. januar 2011. Han er ansat på Københavns Universitet og forsker i europæisk litteratur og idéhistorie efter 1700 samt i litteratur- og kulturteori i det tyvende århundrede. Hans aktuelle fokusområde er det 20. og 21. århundredes litteratur og dens forhold til geografi, medicin, politik og økonomi.
Yderligere oplysninger
Frederik Tygstrup, email: frederik@hum.ku.dk, tlf. 3532 8207, 2875 8207
Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers
Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers sætter professor, ph.d. Kell Mortensen sig i formandsstolen efter Jan Philip Solovej, der var formand i et år og nu er indtrådt i Det Frie Forskningsråds bestyrelse.
Kell Mortensen, der har været medlem af Det Frie Forskningsråd | Natur og Univers siden 2009, er professor og sektionsleder ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet, hvor han forsker i fysik, nærmere bestemt polymerfysik, biofysik og materiale videnskab. Kell Mortensen har tidligere været medlem af Grundforskningsfondens bestyrelse og er blandt meget andet medlem af det Nationale udvalg for Forskningsinfrastruktur (NUFI) samt formand for KU Sciences’ forskerskole.
Yderligere oplysninger
Kell Mortensen, email: kell@nbi.dk, tlf. 3532 0464, 2151 6979
Om Det Frie Forskningsråd
Det Frie Forskningsråd består af en bestyrelse og fem faglige råd, der har ansvaret for årligt at investere godt 1,2 milliader kroner til forskning baseret på forskernes egne initiativer. Rådet yder desuden forskningsfaglig rådgivning til uddannelsesministeren, regeringen og Folketinget inden for alle videnskabelige områder.
Handlinger tilknyttet webside