Vil du undervise i dansk i udlandet?
21. marts 2014
Lektoratsordningen skal udbrede kendskabet til dansk i udlandet. Der undervises og forskes i dansk sprog, litteratur og danske samfundsforhold ved ca. 90 universiteter verden over, og du kan tage en master i dansk ved ca. 40 udenlandske universiteter.
Følgende universiteter i udlandet har ledige tidsbegrænsede lektorater til besættelse fra efteråret 2014:
- Kina: Universitetet i Beijing
- Polen: Universitetet i Poznan
- Spanien: Universitetet i Granada
- Tjekkiet: Universitetet i Prag
- Østrig: Universitetet i Wien
Detaljerede stillingsopslag med jobbeskrivelser findes her på hjemmesiden - følg nedenstående link. Den enkelte lektor ansættes af universitetet i udlandet. Styrelsen for Videregående Uddannelser formidler ansættelsen via indstillinger fra Lektoratsudvalget.
Ansøgningsfristen til stillingerne er fredag den 4. april 2014.
Samtaler med ansøgere forventes afholdt af Lektoratsudvalget i København i uge 17.
Handlinger tilknyttet webside