Gå til indhold

Forstå Horizon 2020 på fem minutter

16. april 2015
Nye film om Horizon 2020 giver en introduktion til EU's program for forskning og innovation og guider rundt på Europa-Kommissionens webportal Participant Portal. Se filmene, del dem i dit netværk, og fortæl os, hvilke emner vi kan formidle i de næste film. Det tager kun fem minutter.

Bliv afklaret omkring Horizon 2020

Med de tre nye film vil EuroCenter i Styrelsen for Forskning og Innovation sikre, at flere kommer godt fra start i Horizon 2020, og at flere hurtigere finder ud af, om de skal søge midler til forskning eller innovation fra Horizon 2020 eller ej.

Der er produceret en introduktionsfilm og to vejledningsfilm.

Bliv klar til Horizon 2020

Introduktionsfilmen giver en grundlæggende viden om Horizon 2020, de krav, der knytter sig til et projekt, og hvad man får ud af at forske og skabe innovation med midler fra Horizon 2020.

De to vejledningsfilm er rettet mod interessenter med ambitioner om at søge Horizon 2020-midler. Den ene film guider dig rundt på Europa-Kommissionens webportal Participant Portal og gennemgår de to forskellige metoder til at finde opslag, der matcher dit projekt. Den anden film fører dig trin for trin gennem en registrering af dig selv og din organisation på Participant Portal, så du kan indsende en ansøgning.

Filmene er et supplement til EuroCenters web-baserede information om programmet på www.ufm.dk/h2020 og EuroCenters øvrige rådgivning.

Se filmene

Introduktionsfilm om Horizon 2020


Vejledningsfilmen: Sådan finder du opslag på Participant Portal


Vejledningsfilmen: Sådan registrerer du dig på Participant Portal.

Sæt dit præg på de næste film om Horizon 2020

Se filmene, del dem i dit netværk, og kom gerne med input til de næste film. EuroCenter skal i gang med flere film, og vi hører gerne fra interesserede, der har idéer til, hvad de næste skal handle om. Se kontaktoplysninger i højre spalte.

Producent

Filmene er produceret af Optic Circus for det landsdækkende rådgivernetværk EU-DK Support, som EuroCenter koordinerer.

Kontakt

Bodil Kirstine Priemé
Chefkonsulent
Tlf.: 72318265
Email: bkp@ufm.dk
Stefanie Bondy Jørgensen
Specialkonsulent
Tlf.: 72318217
Email: stbj@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside