Gå til indhold

Årlig afrapportering på udviklingen i SU-modtagere fra EU/EØS-landene

26. marts 2015
I den politiske aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelse er det aftalt, at uddannelses- og forskningsministeren skal give en årlig status for udviklingen i antallet af EU- og EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil.

Opgørelsen viser, at antallet af EU/EØS-studerende med SU som vandrende arbejdstagere som forventet er steget.

Antallet af vandrende arbejdstagere, der modtager SU, er i løbet af 2014 steget med omkring 1.500 studerende mod en stigning på omkring 2.000 i løbet af 2013. Udviklingen ligger fortsat inden for det forudsatte i SU-reformen.

Med en stigning fra 2013 til 2014 på 472 er antallet af studerende fra Rumænien, der modtager SU som vandrende arbejdstagere i løbet af året, steget mest. Derefter følger Ungarn, Litauen, Bulgarien, Tyskland og Polen med en stigning på omkring 200 studerende fra 2013 til 2014.

Uddannelses- og forskningsministeren har indkaldt SU-forligskredsen til orientering om udviklingen torsdag den 16. april.

Kontakt

Mikkel Leihardt
Direktør
Tlf.: 72318015
Email: mle@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside