Indkaldelse af forslag til medlemmer af Det Frie Forskningsråd
27. marts 2015
Styrelsen for Forskning og Innovation indkalder hermed forslag til medlemmer af fire af Det Frie Forskningsråds fem faglige råd samt til Det Frie Forskningsråds bestyrelse.
Pr. 1. januar 2016 er der i alt ti pladser til besættelse i Det Frie Forskningsråd. Udpegningsperioden for tre medlemmer af bestyrelsen udløber ved udgangen af 2015. Endvidere skal der foretages en nyudpegning af et medlem af Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom. Desuden kan seks medlemmer af øvrige faglige råd foreslås til genudpegning i anden periode. Der bedes indsendt flere forslag til disse pladser.
Der er frist for indsendelse af forslag torsdag den 14. maj 2015 kl. 16.00.
Handlinger tilknyttet webside