Gå til indhold

Ministeren besøger Kina

15. december 2015
Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen rejser til Kina den 15.-18. december 2015.

Formålet med besøget er at styrke Danmarks samarbejde med Kina inden for uddannelse, innovation og forskning.

Uddannelses- og forskningsministeren skal blandt andet besøge det danske universitetscenter i Beijing og mødes med internationale og kinesiske studerende ved Peking University.

Endvidere skal ministeren besøge forskningsmiljøerne ved Huawei, Novo Nordisk og Arla og holde møder med sine kinesiske ministerkolleger.