Ny hjemmeside samler rigsfællesskabets arktiske forskning
07. april 2015
ISAAFFIK Arctic Gateway er navnet på en ny arktisk webportal, der åbner i morgen den 8. april og som bliver et dynamisk værktøj for alle, der arbejder i Arktis.
ISAAFIK betyder den store port på grønlandsk. Nu er det også navnet på en ny webportal, der skal være en hjælp til alle, der planlægger en ekspedition til de arktiske områder, og som samtidig vil fungere som et forum for udveksling af ideer og bidrag til undervisning, forskning og uddannelser.
Udviklingen af hjemmesiden er sket på tværs af danske, grønlandske og færøske universiteter og forskningsinstitutioner samt det danske forsvar.
- Det arktiske miljø forandrer sig meget i disse år, og der er behov for markant mere forskning i, hvordan vi bedst håndterer de her omvæltninger. Med den nye hjemmeside kan vi lettere dele vores viden og styrke vores samarbejde på tværs af rigsfællesskabet, så vi sammen kan tage kampen op mod klimaforandringerne, siger uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen.
I forbindelse med åbningen holdes der i morgen onsdag den 8. april reception i mødelokaler A og B i Bredgade 43, 1260 København K kl.14.30
Handlinger tilknyttet webside